Viser opslag med etiketten (gode) råd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten (gode) råd. Vis alle opslag

mandag den 17. marts 2014

En Slags Tvungen Meditation: At Gå i Bad med Alt Sit Tøj På

Jeg vil gerne videregive dette tip:

Jeg er ret optaget af miljø, men den anden dag satte jeg mig med alt mit tøj på under den varme bruser. I en halv time. Det har jeg gjort før - det er godt nok længe siden - men det er virkelig rart.

Jeg tænkte under bruseren, at det måske var en slags "mindfullness" for de (næsten) følelsesløse. Hvis det handler om at være opmærksom på sig selv og sine omgivelser, så gøres det næsten umuligt at undgå, når omgivelserne rammer en i hovedet, er varmt og larmer. Det kan også være, at det er befriende, fordi det er sådan en skør ting at gøre. Det bryder med konventionerne, og måske bliver min hjerne forvirret af, at jeg er sådan en rebel.

Det kan være, det kun virker for mig, og at jeg er den eneste, der har gjort det. Men jeg vil opfordre dig til at prøve det. Om ikke andet, så kan du efterfølgende trøste dig med, at der i hvert fald findes én, der er mere underlig end dig selv.

søndag den 27. januar 2013

Hvad koster det at tale med en professionel?

0kr:

Hvis du slet ingen penge har, så vil jeg anbefale dig at gå til samtaler hos din egen praktiserende læge. Det er gratis, og det er ret normalt at gøre.

Det er også gratis at tale med en psykiater. Hvis din læge tror, det kan være gavnligt for dig, så kan du blive henvist til en.

Studierådgivningerne rundt omkring yder gratis samtaler.

Gå til samtaler hos en præst. 

Ovenstående ting er noget, du kan gøre i kortere forløb. Måske 5-10 gange.

De blev så kede af, at jeg var ked af det

Andres reaktioner fylder meget, når du først er kommet ud af det depressive skab. Og andres trælse reaktioner fylder rigtig meget. Du har få kræfter, og det er virkeligt anstrengende.
Men du bliver bedre til at håndtere det. 

Et af de store problemer bunder i, at mennesker, du har tæt, er:

1) dem, du har mest brug for at snakke med. 

2) dem, der har sværest ved at tale med dig om det.

Det er upraktisk, og det er svært. Jeg skrev på et tidspunkt: 

"Folk, jeg holdt af, blev så kede af, jeg havde det så dårligt. Dem skulle jeg også trøste." 

Og jeg kan ikke sige det bedre nu.

Emil Jensen - skånsk musik

Jeg er begejstret for den skånske sanger Emil Jensen. Han har lavet mange gode sange, men den her er særligt "depressions-aktuel". 

Den hedder "igen" og den er melankolsk på en sært optimistisk måde.

Temaet er, at det kan være svært at forestille sig sit humør skifte, både når man er på toppen og på bunden.

lørdag den 26. januar 2013

Diagnose - hvad nu?

Diagnoser kan være skræmmende. Og de lyder tit så voldsomt. Pludselig "er" man noget, man kun har hørt om.

Jeg får handikap-SU, fordi min sygdom er kronisk (vi får se), og i sådan en ansøgning skal man angive, hvilken slags handikappet man er. Og jeg syntes jo ikke engang, jeg var handikappet. Nuvel - der var tre ting, jeg skulle vælge mellem, og jeg vidste jo godt, at det var "psykisk udviklingshæmmet", der var "min". Det lød og lyder stadig vanvittigt i mine ører. Det tog mig et par dage at krydse det af.

Men det leder mig til noget vigtigt:

Du bliver hverken mere eller mindre syg af, at få en diagnose. Det kan føre dig til bedre behandling, men det ændrer ikke på din tilstand. Det ændrer måske på dit selvbillede, men du er ikke blevet mere syg.