fredag den 7. marts 2014

Jeg er måske syg

Vi har en arvelig sygdom i min familie. Og for tiden tænker jeg meget på det.

Jeg kan lade mig teste. Men sygdommen er uhelbredelig, og jeg kan ikke gøre noget for at udsætte den. Så konkret kan jeg ikke få noget ud af at lade mig teste.

Måske vil jeg få det bedre af at slippe af med uvisheden. Om resultatet skulle være positivt eller negativt.
Men jeg frygter, at jeg bliver rigtig ked af det, hvis jeg finder ud af, jeg får det. For hvis jeg har genet, så får jeg det. Der er ingen kære mor.

Sandsynligheden er 50/50, men den halvdel med sygdommen virker meget større end den anden.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler ikke, folk forstår det. Jeg er bange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar